Info/help

Fra HIFI & elektronik nr. 11, 1988

Teknikken, der bader publikum i lys og lyd: 

3.000.000 WATT DRIVER PINK FLOYDS GIGANT-SHOW 

Som det eneste blad i verden har HI FI & elektronik fået tilladelse til at gå bag kulisserne i verdens flotteste sceneshow - Pink Floyds rock-koncerter. Vi fortæller om teknikken, der helt tager pusten fra de tusindvis af tilskuere. 

Hele stadion er et gigantisk, 3-dimensionalt inferno af lyd og lys - skabt af tre millioner watt. 

   Musikken lyder klokkerent og bragende højt - så højt at jorden rent faktisk ryster ved de heftige anslag på stortrommen. Pludselig toner en grotesk forvrænget stemme ud over publikum: "One of these days I'll cut you into little pieces." 
   Stemmen står lige oven over hovedet på os, og begynder at bevæge sig rundt i luften, fra den ene ende af stadion til den anden. Vi får gåsehud - det er både fascinerende og uhyggeligt! 
   Idet stemmen dør ud, skifter musikken til en hysterisk, medrivende guitar-solo, mens laserstråler i alle spektrets farver flakker som en byge af lyn over grønsværen - og en gigantisk, lyserød orne med lys i øjnene dukker frem fra bagscenen og opfører en fuldstændig grotesk urdans lige over hovedet på de 30.000 tilskuere, der med tilbageholdt åndedræt ser den besynderlige skabning valse ned til stadions bageste ende og tilbage igen. 

   Vi er til koncert med den levende legende, rock-gruppen Pink Floyd der præsenterer verdens største sceneshow på en fodboldbane nord for København. Vi aner musikerne i et uudholdeligt hav af skærende hvidt lys, omgivet af cyklamenfarvet røgtåge. Ser en dobbeltseng sejle ned over fodboldbanen med 50 km/t fra et punkt 80 meter over jorden - for at ende inde i scenekonstruktioen i en flænsende eksplosion af lys, ild og røg. 
   Arbejdet på denne gigant-koncert begynder fem dage før, da de første af koncert-konvojens 56 lastvogne ankommer til stadion med den specialfremstillede scene, der har et frontareal på ikke mindre end 24 × 50 meter. 

   Da vi ankommer tidligt om morgenen på koncertdagen, er gruppens 50 teknikere ved at være færdige med at stille de knap 500 tons avanceret udstyr op. 

Udstyr til 10 store koncerter - på én gang  
Pink Floyd er teknik-perfektionister i en grad, hvor alle andre for længst er stået af: Foran vore øjne breder sig et kæmpeopbud af det kostbareste og mest moderne lyd- og lysgrej, du kan forestille dig; rigeligt til 10 store rockkoncerter. På én gang! 
   Rock-anlægget består af et front-højttalersystem oppe ved scenen samt to sidetårne midt på fodboldbanens langside - foruden et tilsvarende tårn allerbagest. 

   Hvert af bag- og sidetårnene har seks bashøjttalere med 15" JBL woofere og 18 mellemtone/diskant-højttalere ("topkasser") med TAD enheder. Bag hvert tårn står syv Crest forstærker-racks, der sammenlagt yder ikke mindre en 20.000 watt. Altså i alt ca. 60.000 forstærker-watt alene til side- og bagtårne! 
   Til sammenligning kan det nævnes, at når Gnags giver friluftskoncert for 15-20.000 mennesker, er den samlede forstærkereffekt "beskedne" 15.000 watt, og det spiller rigelig højt! 

   Men ikke nok med det: neden under scenen står der nemlig række efter række af racks med heftige Ramsa og SAE-forstærkere, der tilsammen kan piske over 250.000 watt ud i højttalerne. Kontinuerligt! 
   Frontsystemet har da også ca 160 store højttaler-kabinetter, der er ophængt på begge sider af scenen i solide stålwirer. Så undgås det, at scenkonstruktionen sætter i svingninger, når det går hedt til. 
   For at kunne skabe Pink Floyds specielle bas-lydeffekter, er der yderligere stillet fire stakke frontladede subwoofere op foran scenen. 

   - Der er en grund til, at PA-anlægget er så enormt stort, forklarer lydchef Steve Guest, da vi træffer ham uden for mixerteltet i midten af stadion. 
   - Vi udnytter aldrig forstærkerkapaciteten fuldt ud, men det giver os sikkerhed for, at vi kan spille så højt, vi vil, under alle forhold - uden at lyden bliver det mindste klemt eller presset. Pink Floyd er uhyre bevidste omkring lyden og meget krævende! Til gengæld er der aldrig problemer, når vi teknikere vil købe nyt udstyr, næsten uanset hvad det koster. Det oplever man ikke med andre musikere, mener Steve Guest. 
 

Lyden styres rundt på stadion med joysticks 
Da vi træder indenfor i mixer-teltet, møder vi gang på gang et usædvanligt syn: Det ligner en mellemting mellem et avanceret pladestudie og en datacentral. 
   Dette er hele lydanlæggets hjerte. Mixerteltet står i forbindelse med scenen via 120 forbindelser, hvoraf de 104 er input fra scenen med instrument- og trommelyde samt vokaler. 
   Instrument- og stemmesignaler går ind i en 40-kanals Yamaha pult, hvor de bliver mixet sammen, så de har det korrekte lydniveau i forhold til hinanden, får lagt effekter på og bliver placeret korrekt i stereoperspektivet. Trommerne har desuden en seperat 32-kanals Midas-pult til selve mixningen samt yderligere en Midas 16-kanaler alene til særlige tromme-effekter, efterklang mv. 

   Når det hele er mixet sammen kommer signalerne en tur gennem de racks, der indeholder kompressor/limiters (der komprimerer signalet, for at det ikke skal overstyre effektforstærkerne) og 30-bånds equalizere. Til sidst deler de elektroniske delefiltre lyden op i fire frekvensafsnit, der så hver for sig sendes op til forstærkerne under scenen.

En del af mixerlyden bliver dog tappet af forinden og ledt ind gennem et helt andet system - for gennem side- og bagtårnene at skabe det kvadrofoniske lydunivers. 

   Efter at have været gennem de to Yamaha SPX-90 kvadrofonimaskiner, bliver det færdige kvadrofoniske signal ledt ind i en ganske uanseligt skråpult, der prydes af fire joysticks. 
   Når David Lohr, der har ansvaret for kvadrofonien, så fører joystick'en lodret op og ned, lyder det, som om lyden flyver en tur fra den ene ende af stadion til den anden. Drejer han den 360° rundt løber lyden rundt om stadion i stedet!  

De største lasere der kan købes 
- Men kvadrofonien er forbandet svær at arbejde med, når man hele tiden skal spille på nye ukendte steder, fortæller David Lohr. - Hvis højttalerne ikke står 100% symmetrisk i forhold til hinanden falder det helt til jorden og lyder rædsomt. Derfor leder vi lyden til hver højttalergruppe ud gennem en særlig elektronisk delay-enhed, der tidforsinker lydsignalet. 

   - Hvis så fx det ene sidetårn står 30 meter længere væk end det andet, forsinker vi bare lyden nøjagtig det antal millisekunder, der skal til, for at lyden bliver symmetrisk (så fx et trommeslag kommer nøjagtigt samtidigt fra begge sidetårne), der hvor publikum står. På den måde kan vi ad elektronisk vej "flytte" et højttalertårn op til en halv kilometer, slutter han! 
   I den bageste halvdel af mixerteltet er 10 store lysmixere med computerskærme og diskette-stationer ved at blive rigget til. 

   De to komplette lasersystemer er hver bestykket med to 20 watt lasere - de kraftigste, der kan købes for penge. Til sammenligning er en "beskeden" 1,5 watt laser tilstrækkelig kraftig til at tegne et nydeligt billede på en regnsky, når laseren fyres af fra jordhøjde! 
   Men selv om laserstrålerne kan kastes rundt i alle retninger via 56 spejlpunkter rundt om i scenekonstruktionen, har de alligevel en alvorlig mangel: De kan ikke reflekteres ned over over publikum. Det er for farligt. 
 

Lys-robotterne ligner science-fiction monstre 
Derfor har Pink Floyd fået udviklet en helt speciel lyseffekt: Floyd Droid'en 
   Der er fire styk i alt, og de er netop ved at blive afprøvet, da vi kommer op på scenen. De er over tre meter høje og ligner nærmest de onde robotter fra en science-fiction film. De indeholder hver otte fiberoptiske lysenheder, der via spejle og lysledere er i stand til at frembringe nåletynde stråler i alle tænkelige farver. 
   Fidusen ved Floyd Droid-strålerne er, at de virker næsten lige så kraftige som laserstrålerne, men er helt ufarlige. derfor kan teknikerne bag styrecomputerne lade strålerne spille direkte ned i publikums ansigter, uden at der sker en snus. Og det ser temmelig imponerende ud! 

   Derudover bruger gruppen ca 150 af de hypermoderne lyskastere. 28 af projektørerne er ophængt i det cirkulære stålstativ rundt om den store projektionsskærm. Selve skærmen er 10 meter i diameter og "svæver" lige over musikernes hoveder. Bagved, nede på bagscenen, står der en 35 mm biograffilmprojektor, der under visse af koncertens numre - ved bagprojektion - viser "syrede" animationsfilm og farvetrips, der er skabt til musikken og farvetrips, der er skabt til musikken. 

   Men når der ikke vises film, kan de 28 projektører styres ind og lyse på skærmen, så der dannes et stadigt changerende "landskab" af farver. Finkontrollen af alt dette lysudstyr foregår ikke nede fra mixerteltet. For at lysteknikerne kan følge slagets gang på så nært hold som muligt, er der blevet bygget en 35 m² stor platform i anden sals højde inde bag højttalertårnet i scenens højre side (ja, teknikerne her bruger høreværn!). 
   Der er ingen stige herop, men når man først har "abet" sig op ad scenekonstruktionens stålrør, er der en glimrende udsigt ned over scenen. Rundt om på platformen står der 10 computerstyrede lysmixere, heriblandt også de to pulte, der kontrollerer fyrværkeriet og de 15 røgmaskiner. 

   Men Pink Floyd er ikke blevet legendarisk for deres koncereter for ingenting - her får du visuelle specialiteter, der med garanti ikke kan ses andre steder. 

Spejlkuglen bruger landingslys fra fly 
Oppe fra toppen af de to 80 meter høje hydraulikkraner, der står uden for stadions bagende, løber to stærke stålwirer, der gør det muligt at få en seng til at sprinte gennem luften over hovedet på folk, og få den enorme lyserøde gris (eller rettere: orne!) til at danse frit i rummet. Grisedansen styres i øvrigt helt manuelt med en ganske ordinær joystick. 

   Men der er også beregnet en tilstrækkelig majestætisk sluteffekt til koncerten, og den er vi faktisk lige ved at blive tromlet ned af, da vi sidst på eftermiddagen er ved at forlade bagscenen inden koncerten. 
   Det er Pink Floyds gigantiske spejlkugle. Med sine 6 meter i diameterer den verdens største. 
   Under koncertens sidste nummer i nattemørket bliver den med et teleskopstativ hejst op til centrum af projektionsskærmen, hvor den reflekterer lysstrålerne helt ned til de bageste tilskuere. Idet David Gilmour indleder den sidste, følsomme guitarsolo, åbner den sig og roterer rundt som en kæmpemæssig, strålende lysblomst. Indvendig sidder der 18 kraftige, hvide projektører (af samme type som flyvemaskiners landingslys) samt endnu en lille spejlkugle. 

   Da den sidste tone dør ud dæmpes alt lys på hele området ned, så kun den svævende lysblomst bliver lysende tilbage som et monument over koncerten. Efter ca et minut folder den sig langsomt i, og nattemørket sænker sig over stadion. Koncerten er til ende. 

 

Send this page