Info/help

 Fra Ekstra Bladet 21. oktober 1982

Rockstjerne: Det var et helvede at lave den film

Vi vil ikke ha' nogen uddannelse. Lærere, lad os i fred...

Unge gennes ad den trøstesløse, samfundsafstukne vej et uddannelsessystem uden mening. Med deres døde, ens stivnede ansigter forsvinder de ned i kødhakkeren og kommer ud som flæskefars.

Bob GeldofDet er det bidende, barske billede af uddannelsessystemet i Pink Floyd-filmen The Wall. Dens aktualitet kan der ikke være tvivl om.

Præcis de synspunkter, filmen rummer, oplevede vi i de unges reaktioner på Poul Schlüters trontale, nemlig: hvorfor skal vi uddannes til et arbejde, vi aldrig får?

Men det er bare en af hjørnestenene i Pink Floyds sære murværk! Det er en af den slags film, der kan virke så deprimerende, at man dårlig aner, om det er besværet værd at gå hjem fra biografen bagefter.

Hovedrollen som Pink i dette blod- og betonhelvede er Bob Geldorf fra rockgruppen Boom town Rats. Det var ham, der sang 'I Don't Like Mondays' om den unge gymnasieelev i San Diego. Hun gik amok, holdt politi, lærere og elever i skak i seks timer med en kaliber 22-riffel. To døde, otte børn og en betjent blev hårdt saret. Hun fik 25 års fængsel for ikke at kunne lide mandage i skolen. The Wall illustrerer på sin vis hvorfor.

DEPRIMERENDE

EB har spurgt Bob Geldoff, hvordan han selv har det med filmen.

- Somme tider kan jeg lide den, somme tider ikke. Hvis jeg er deprimeret, synes jeg bedst om den. Hvis jeg er glad, er den for streng. Den gør et stærkt deprimerende indtryk, ikke på grund af mig, men på grund af indholdet, siger Bob Geldoff, der er rockhelten Pink i hvis hjerne det hele eksploderer. Han er stiv af for meget syre, træt af for mange shows, ødelagt af for meget bifald, sexfrustreret af for lidt kone, ensom af for meget groupie.

- Det væsentlige ved The Wall er, at den får en til at tænke. Man kan ikke bare kalde det en god eller en dårlig film, siger Geldoff.

FØLELSER

- Du er selv rockhelt. Var det svært at lægge krop til forfaldet?

- Jo mere paranoid Pink blev, jo mere deprimeret blev jeg selv. Jeg kom fuldstændig ødelagt hjem om aftenen. Ens pige forstod ikke et klap af den depression, men man kan ikke undgå at blive påvirket. Det var et helvede.

Det er ikke filmen om en rockhelt. Den handler om, hvordan vi alle bygger muren op om vore følelser. Man bliver farlig for sig selv. Jeg kan ikke fordrage selvmedlidenhed, men jeg oplevede den, mens vi filmede.

- Er mareridtets muligheder større inden for et rockmiljø?

- Nej, det er helt irrelevant, at han er rocksanger. Det er kun for at illustrere, at alle, der har forbindelse med mange mennesker, let forfalder til den demagogiserende fascisme. Jeg har aldrig oplevet et fascistisk rockband, tværtimod, siger Bob Geldoff.

Pink Floyds fantastiske mur har fået endnu en dimension som sviende film. Det er en stærk, aktuel kommentar, som må få enhver politiker og ikke mindst undervisnings- og kulturminister til at indse, at her skal ikke mimes, her skal råbes højt og handles inden endnu en generation gennes ned i kødhakkeren.

Her musikken. Se filmen Riv muren ned.

AF RUD

Send this page